Bostrup Tinghøj

Bostrup Tinghøj er en af de ca. 10.000 – 15.000 velbevarede bronzealderhøje i Danmark. Disse høje opstod som gravpladser for omkring 3000 år siden. I middelalderen blev højene imidlertid samlingspunkter for egnens beboere, når der skulle oplyses om og afgøres sager af offentlig interesse.

I middelalderen blev Bostrup Tinghøj således sysselting for Salling Syssel, der bestod af Sallings 4 Herreder også omfattende Morsø og Fjends Herred.

Efter indførelse af ”Danske Lov” blev Sallings 4 herreder i 1688 sammenlagt til et herred og Bostrup Tinghøj blev udnævnt til herredstinghøj.

Samtidig blev højen ikke bare stedet, hvor dødsdomme blev afsagt. Det var også stedet hvor dødsdommene blev eksekveret (1688 – sidst i 1700 – tallet). Man ved ikke præcis, hvor mange der er blevet henrettet på højen, men nogle sager kender man og kan eftervise.

I 1700 – tallet var det en ulykke at føde et barn uden for ægteskab. Derfor valgte den enlige mor i talrige tilfælde at tage livet af sit eget barn. Blev barnemordet opdaget, var straffen dødsdom. 1778 fødte en ugift tjenestepige i Hestbæk et barn, som hun kvalte kort efter fødselen og gemte det under noget halm. Hun endte med at blive dødsdømt og 6. oktober 1779 henrettedes hun på Bostrup Tinghøj. Dette er formodentlig den sidste henrettelse på højen.

En lignende sag kendes fra 1750, hvor både moderen og faderen blev henrettet. Nogle kvinder er også dømt for at udføre heksekunster ligesom der er faldet dom for ildspåsættelser. Alt sammen forbrydelser der straffedes med døden. De fleste af de henrettede begravedes ved højens fod, da forbrydere ikke måtte begraves i kristent indviet jord på kirkegården.